“Byvandring i Gl. Skovlunde” er baseret på Svend Jørgen Jensens bog “Skovlunde før og nu”, som blev udgivet i 1998 af Ballerup Historiske Forening i anledning af, at det i 1999 var 750 år siden, at “Skovlunde første gang blev nævnt i de skriftlige kilder.
Bogen, der er rigt illustreret med fotos, tegninger og kort, er den første samlede beskrivelse af Skovlundes historie. Teksten fortæller om fortidens Skovlunde, mens Kjeld Johansens tegninger viser lokaliteterne, som de så ud på udgivelsestidspunktet.
Byvandringen blev første gang lagt på nettet og suppleret med fotos af Niels Øvre fra Skovlunde Bibliotek ved Skovlundes 750 års fødselsdag i 1999 og er i 2019 her genudgivet med ny teknik i et samarbejde mellem Svend Jørgen Jensen og Jens Minnet fra Skovlunde Lokalråd.
Enkelte steder er der suppleret med et efterskrift, hvis f.eks. bygningerne ikke længere findes i den udformning, der er beskrevet.