Helt frem til anden verdenskrig var Skovlunde landbrugsområde, og der var kun tale om en lille befolkningstilvækst. Et tegn på byudvikling er, at mange gårde overgår fra landbrugsdrift til gartneridrift, mens gårdenes jord udstykkes og sælges. Skovlunde blev ikke præget af gartneridrift, fordi byudviklingen kom meget sent og gik meget hurtigt. Derfor blev grundpriserne for høje til gartneridrift. Kun en af gårdene i Skovlunde blev solgt til gartneridrift. Det var Lillevangsgård.

I værket »Danske Gartnerivirksomheder« omtales kun tre gartnerier i Skovlunde. Det ene var Skovlunde Planteskole, som blev grundlagt i 1927 i villabyen på Skovlunde Byvej. Planteskolen var oprindelig på en hektar, men blev i 1930 udvidet med tre hektar, så det samlede areal blev på fire hektar. I 1930erne blev planteskolen ejet af Orla Lund (født 1901), som foruden planteskole også drev anlægs- og handelsgartneri. Afsætningen foregik fra planteskolen, direkte til private eller anlægsgartnere.

Ved Frederikssundsvejen lå et gartneri, der blev grundlagt af Dan Petersen Schmidt. I 1921 blev det overtaget af Alfred Olsson (født 1890), som det fik navn efter. Det havde ét drivhus og blev drevet som køkkengartneri. Der blev navnlig dyrket jordbær, blomkål, meloner, rosenkål og porrer, som blev afsat på Københavns torve.

Det tredje gartneri var som nævnt Lillevangsgård, som blev grundlagt i 1918 ved køb af den 20 ha store gård. Indehaveren, Johannes Kristensen, var født i 1896 i Kastrup som søn af handelsgartner Mathias Kristensen. Han havde stået i lære hos faderen og hos en gartner i Brønshøj. 1929–33 var han medlem af sognerådet.

Johannes Kristensens gartneri lå »paa en Sydskraaning paa stærk Lerjord omgivet af Tjørnehække.« Der var to drivhuse, og det blev drevet som blandet handelsgartneri. Produkterne – navnlig grønsager og blomkål – blev afsat på Københavns Grønttorv. Der blev desuden avlet en del blomkålsfrø.