Langt tilbage i tiden har der været en smedje i Skovlunde.

I 1858 overtog Søren Pedersen Skovlunde smedje efter sin far. Ejendommen var på dette tidspunkt en firlænget, stråtækt gård, der lå på samme sted som den nuværende smedje. Smedjen lå i sydlængen ud mod skolen. På taget sad den karakteristiske snoede skorsten, der var smedens vartegn. Omkring 1864 byggede Søren Pedersen en ny smedje, hvis bygninger stadig eksisterer.

I smedjen fremstillede Søren Pedersen bl.a. de stærkt efterspurgte Skovlundeplove, som han udstillede på landmandsforsamlinger rundt omkring i hele Danmark. Han udstillede også plovene på Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København i 1872.

Søren Pedersens plove blev ofte præmieret. I 1878 rejste han til Paris, hvor han havde sine plove med på verdensudstillingen. Her indbragte de ham en sølvmedalje. På Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup findes i dag to plove (en svingplov og en vendeplov), som Søren Pedersen har fremstillet i sin smedje i Skovlunde.

I 1884 kom Søren Pedersen i økonomiske vanskeligheder og solgte derfor smedjen. Han flyttede sin smedevirksomhed til Glostrup, og i 1894 blev han smed på Nivå Teglværk. Han døde i 1903 og blev begravet på Humlebæk kirkegård, hvor hans grav stadig findes.

I 1943 købte Carl Werner Karlsson smedjen, hvor han gik i gang med at reparere landbrugsredskaber, sko heste og sætte hjulringe på bøndernes vogne. Da krigen var forbi, stagnerede dette arbejde, og smeden begyndte at fremstille vaskemaskiner, der kunne bruges i ejendomskomplekser. Det gik godt i nogle år, indtil de store fabrikker begyndte at sende deres billigere vaskemaskiner på markedet.

Sammen med en tidligere lærekammerat startede Karlsson så firmaet VETA i smedjen. Firmaet, der fik navn efter de to kompagnoners fornavne – Werner og Tage, producerede store industrivaskemaskiner, men denne produktion ophørte også efter nogen tid. De store vaskerier blev nedlagt, fordi folk efterhånden fik vaskemaskiner hjemme. Firmaet fremstillede også farvemaskiner i rustfrit stål. En del af dem blev eksporteret til Norge og Sverige. Nogle specielle maskiner til farvning af filthatte blev solgt over hele verden. Produktionen af farvemaskinerne gik imidlertid i stå, da man begyndte at importere farvede stoffer fra udlandet. De var billigere, end man kunne fremstille dem i Danmark.

På dette tidspunkt var byggeriet var på vej op, og Karlsson begyndte i stedet at lave bygningsbeslag til Højgaard & Schulz. Da værkstedet blev for lille til dette arbejde, købte smeden i 1972 sammen med sine to sønner en gammel pibefabrik på Marielundvej i Herlev. I 1987 blev den ene af sønnerne, Bjarne Karlsson, eneejer af VETA, som han i dag driver som en moderne teknologisk virksomhed, hvor man bl.a. arbejder med laserskærere.

Efter at virksomheden var flyttet, lå smedjen i Skovlunde stille, men i 1982 blev Carl Werner Karlsson leder af et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som skulle fremstille kulpotter til u-landene. Der blev produceret et stort antal kulpotter i smedjen, men de blev aldrig sendt af sted, da det viste sig, at det ville blive for dyrt. Da projektet stoppede i 1988, fortsatte smeden med at lave almindeligt smedearbejde for kommunen. Han døde i 1995.