I det lille, vinkelbyggede hus, der ligger over for smedjen, lå tidligere Skovlundes asyl. I 1880 blev »Ballerup og Maaløv Menigheders Asyl og Sygeplejeforening« stiftet. Det var foreningens formål at drive asyler og hjemmesygepleje.
Foreningen indrettede asyl i Ballerup i 1880, i Måløv i 1882 og i Skovlunde i 1890. Asylerne skulle tage sig af, beskæftige og oplære børn i alderen mellem to og syv år. Ved hvert asyl blev der ansat en kvinde, som blev kaldt »asylmor«. Hun fik et mindre honorar for at tage sig af børnene. Børnenes forældre skulle være medlemmer af foreningen, og de skulle være indstillet på at betro børnene til den antagne asylmors omsorg og pleje.
Det var Ballerups provst, Isac Christian Koch, og en kreds af damer, der stod for asyldriften. Damerne, der var fordelt i distrikter, opkrævede penge til formålet hos beboerne.
Asylet i Skovlunde blev beboet af en ældre enke, som hed Kirstine Hansen. I hendes store stue var der et langt, lavt bord, hvor de større børn lærte at læse og skrive. Børnene skrev på tavler. Der blev også undervist i religion, og børnene kunne både Fadervor, trosartiklerne og De ti Bud, inden de begyndte i skole. De mindste børn legede i et hjørne af stuen med primitivt legetøj.
To gange om året – i april og oktober – når provsten holdt eksamen på skolen, kom han også hen til asylet og overhørte de børn, som var fyldt syv år og nu skulle i skole.
Der var en dør ind til asylmors private stue, og det var her i den fine stue, børnene blev kaldt ind for at blive overhørt af provsten. Asylmor, der var meget streng, havde en åben skorsten, og når børnene ikke var søde, kom de derud og stå i »det sorte hul«.
Mellem jul og nytår var der juletræ i asylet. Børnene fik hver en pose godter og et lille stykke legetøj, som blev fordelt ved lodtrækning. Det var kredsdamerne, der havde ordnet indkøbene, og de var også med til festen.
Om sommeren tog asylmor engang imellem børnene med på »skovtur« til nabogårdens eng. Det var ikke nogen lang tur – kun 10–15 minutters gang. Børnene legede på engen og fik saftevand.
Skovlunde asyl blev nedlagt i 1918, men fra 1946 til 1967 flokkedes børnene igen omkring den tidligere asylbygning – denne gang for at købe is og slik. I begyndelsen kunne man handle i det iskagehus, den daværende ejer lod opstille ud mod vejen. Senere blev der indrettet forretning i en del af bygningen, og salget foregik gennem vinduet i gavlen.