Gl. Skovlundevej 5 og 7 lå tidligere to gadehuse, som var opført omkring 1750. I gadehusene, som lå på landsbyens gadejord (forten), den udyrkede fællesjord foran gårdene, boede gadehusmændene. Det var ofte håndværkere eller arbejdsfolk, som arbejdede på gårdene.

Af en besigtigelsesrapport, som Peter Sorenius i 1997 udarbejdede for Københavns Amtsmuseumsråd, fremgår det, at de to huses facader stod på syld af kampesten (marksten). Bindingsværket, der var af egetømmer, havde oprindelig været kalket hvidt, hvilket tidligere var skik på de sjællandske gårde og huse, og tavlene var klinede og kalkede. Under bølgeeternitpladerne, der dækkede de to tage, fandtes stadig den oprindelige tagbeklædning af tagrør.

Ifølge tingbogsoplysninger var huset Gl. Skovlundevej 7 opført i 1741. Huset ses på det originale udskiftningskort over Skovlunde fra 1786 beliggende på en tange ud i gadekæret. Det er muligt, at de to huse, der lå tæt i forlængelse af hinanden kun adskilt af en mindre retiradebygning, oprindelig har været ét langhus, der på et tidspunkt er blevet delt i to. Langhuset er formentlig blevet opsplittet på to matrikelnumre, bygningerne er blevet adskilt af retiraderne, og tagbeklædningen fjernet mellem spærene.

Anledningen til udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten var, at Ballerup Kommune i efteråret 1997 henvendte sig til Amtsmuseumsrådet, fordi ejendommen Gl. Skovlundevej 7 var blevet solgt til et byggefirma, som ønskede at nedrive bygningen og opføre et nyt hus på grunden.

I sin vurdering skriver Peter Sorenius, at husene med de umiddelbare naboomgivelser udgør et udtryksfuldt hele, der historisk tilhører landsbyen struktur, og Amtsmuseumsrådet anbefaler, at den ældste del af beboelsesbygningen på Gl. Skovlundevej 7 ikke nedrives, men bevares i sammenhæng med beboelsen Gl. Skovlundevej 5. Alligevel gav kommunalbestyrelsen i efteråret 1998 ejeren tilladelse til at nedrive huset, hvilket skete i foråret 1999.