Der har tidligere været flere gadekær i Skovlunde. I dag er kun et af dem bevaret. Ved gadekæret kunne man vande kreaturerne, og herfra fik man vand til at slukke ildebrand med.

Ved gadekæret i Skovlunde fandtes tidligere en hulning, som blev kaldt »Pjenkehullet«. Ifølge købmand Laurits Christensen blev hullet kaldt således, fordi bønderne efter traditionen i landsbyfællesskabets tid opbevarede deres avlsredskaber her. Af værket »Danmarks Stednavne« fremgår det imidlertid, at traditionen landbohistorisk synes at have meget lidt på sig, og forleddet kan ikke umiddelbart knyttes til kendt ordstof. Muligvis er der sammenhæng med verbet pinke, der betyder »banke, have samleje med, flå« eller »slå med små slag på noget«.

Chresten Rasmussen, Fløjholm, fortæller, at mælkeforpagterne i den varme årstid havde brug for masser af is til afkølingen af mælken. Isen huggede man om vinteren i det store gadekær, og isblokkene blev opbevaret i særlige »ishuse« eller »iskuler«, til de skulle bruges.

Tegneren Ib Spang Olsen, der som dreng besøgte sin bedstemor i Skovlunde i 1930’erne, fortæller, at vandet i gadekæret var gulgrønt af ajlen, der flød rigelig fra Lystoftegård. Ude i kæret holdt der tit arbejdsvogne halvt druknede for at fugtes, så de ikke faldt i staver.

Magda Christensen husker, at børnene enkelte vintre, hvor der var faldet meget sne, kunne kælke fra taget af Lystoftegård ned til gadekæret og op igen på den anden side.