Ejendommen Kildebuen 1 blev tidligere kaldt »Fjellestuen«. Under besættelsen ejede Ove Brusendorff huset. Han havde egentlig købt det i spekulations-øjemed. I mange år havde der været talt om at anlægge en S-bane til Ballerup, og Brusendorff havde sikret sig det gamle hus billigt.

Huset blev under besættelsen tilflugtssted for flere mennesker, som måtte skjule sig for tyskerne. I sommeren 1944 skjulte Kjeld Abell og hans kone, Grethe, sig i huset, og på samme tid boede lægen Mogens Fog, der også måtte gå under jorden, i Brusendorffs hus. For at skjule sin identitet tillagde han sig et lille overskæg, forandrede sin frisure og barberede øjenbrynene.

I bogen »Det underlige år«, som udkom i 1945, skriver maleren Flemming Bergsøe: »Skønt huset ligger midt i landsbyen er det godt gemt, og da Kjeld og Grethe flytter ind, som Hr. og Fru Henriksen, foregiven svoger og søster til Ove Brusendorff, vækker det ingen mistanke i Skovlunde. Grunden er sikkert den, at Ove gennem flere aar har præpareret naboerne; hans besynderlige gæster gennem tiderne, kunstnervenner og kunstnerinder i mærkelige paalædninger har forvænt Skovlundes borgere og gjort deres nysgerrighed kræsen. I Oves hus har der hersket et særligt leben, som ikke ligner den øvrige befolknings, men som byen dog har tolereret. Alle vore diskussioner kan derfor foregaa for aabne vinduer, radioen gaar for fuld styrke til enhvers opbyggelse. Naar vejret tillader det, skriver Mogens Fog sine manuskripter til Nyhedstjenesten og Frit Danmark paa maskine mellem blomsterne i forhaven, kun iført shorts, og Grethe og Frida hviler i liggestolene i hornbækkostumer uden paa nogen maade at pirre befolkningens interesse.« Frida var Mogens Fogs kurér, Grethe Strøyberg, som havde fået sit dæknavn efter Frit Danmark.

Indendørs holdt husets beboere til omkring et langt spisebord. Om aftenen spillede de ludo eller lagde kabale. I begyndelsen ville Mogens Fog hellere snitte en tændstik, som han flækkede med en skarp kniv, indtil den lignede en pensel. Men også han blev en ivrig ludospiller og kabalelægger. Når han kom hjem fra byen, gav han et kort referat af dagens begivenheder, hvorefter han drøftede de forskellige muligheder og udsigter med de andre.

Om dagen havde beboerne travlt med deres forskellige gøremål. De gjorde i orden, savede brænde og plukkede ribs og solbær, og fra alle rum i huset lød skrivemaskinernes klapren.

Et tidligere hønsehus i baghaven blev sat i stand og indrettet til arbejdsværelse for Kjeld Abell. Her skrev han skuespillet »Silkeborg«, der blev et nationalt festspil, som satte den danske modstandskamp ind i et større historisk og psykologisk perspektiv. Derfor blev det først opført efter krigen. Det havde premiere på Det ny Teater i 1946.

I bogen »Synskhedens gave« har Kjeld Abell skildret stemningen i Ove Brusendorffs have en sen sommeraften under folkestrejken i 1944. Han skulle have været til studenterjubilæum, men kunne ikke nå frem på grund af den spændte situation. I stedet sad han i haven og ventede på, at Mogens Fog og Ove Brusendorff skulle komme hjem fra byen. Kjeld Abell slutter sit essay med ordene:

»Det begyndte at lysne så småt. På karetmagerens gavl sad en stor ugle. Når det blev helt lyst, ville fuglene komme og dykke drillende ned over dens blinde hoved.« Symbolikken er til at få øje på: uglen symboliserer naturligvis besættelsesmagten, mens de små fugle, der driller den, er modstandsbevægelsen.

Den 14. oktober 1944 blev Mogens Fog arresteret af tyskerne, da han skulle til et illegalt møde i en lejlighed på Gl. Kongevej. Ved arrestationen havde Mogens Fog nogle returbilletter til Skovlunde på sig. Han var klar over, at det ville være farligt for de andre beboere i Brusendorffs hus, hvis tyskerne fandt derud, og på et tidspunkt så han derfor sit snit til at spise billetterne.

Smedemester Carl Werner Karlsson fortæller, at folk, som kom i smedjen, begyndte at snakke om, at der foregik noget illegalt i huset i Kildebuen. Til sidst blev snakken så slem, at smedens kone gik ned og advarede beboerne, og nogle dage efter var alle beboerne i Brusendorffs hus væk.

Nogle dage efter blev smeden ringet op af en mand, der sagde, at han var Ove Brusendorffs bror. Smeden havde nøgle til huset, så han kunne tømme centralvarmeanlægget for vand, når beboerne rejste, og manden bad ham om hjælp til at komme ind i huset. Manden kom til Skovlunde med en lastbil, og smeden hjalp ham med læsse en masse kasser med bøger og papirer fra huset ud på bilen. Under arbejdet ringede telefonen flere gange, men de tog den ikke, og dagen efter kom tyskerne og undersøgte huset.